Denne lejlighed i bofællesskabet Plushusene i Sømose Hegn er meget mere end blot en moderne lejebolig.
Ud over den private bolig er der fri adgang til attraktive fællesfaciliteter og uderum samt parkering tæt ved boligen.
OM BOLIGEN
Boligen ligger på 2. sal - der er elevator i ejendommen. Du kommer ind i entré-område, hvorfra der er adgang til badeværelse. Fra entréen fortsætter man ind i det åbne køkken/stue-miljø. Fra det store soveværelse er adgang til depot/walk-in. Fra stuen er der udgang til privat altan.
Køkkenet, som er fra HTH, har lyse grå fronter og hårde hvidevarer fra Electrolux. Bordpladen er i mørk granit med maser af spil. I badeværelset er der vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux. Der er store grå fliser på gulvet og mindre hvide klinker på vægge i brusenischen.
Det er muligt at søge om husdyrstilladelse for 1 husdyr pr. lejemål - hund på max 15 kg.
Billederne er fra lignende boligtype + fællesfaciliteterne.
FÆLLESFACILITETER TIL FÆLLESAKTIVITETER
Udover den private bolig og med i huslejen er der adgang til grønne uderum, orangeri, nyttehaver og fælleshus. I fælleshuset er der fællesspisning i spisesalen flere gange om ugen. Dagens avis ligger klar i hyggeloungen. Her er multisal til leg, bevægelse eller filmaften, børnehule og fitnessrum. I stueplan er der også værksted med deleværktøj og 2 gæsteværelser som kan bookes til overnattende besøg.
En fast tilknyttet vært har kontor i fælleshuset og er sammen med viceværten fast team på stedet. Værten organiserer, faciliterer og organiserer fællesaktiviteter og sørger for at skabe gode sociale relationer. Det er vigtigt, at du som beboer har interesse i boformen og gerne vil bidrage til en aktiv hverdag. Det være sig enten som hjælper til fællesspisning, legeonkel/tante for børn, nyttehavepasning, deltagelse i kortklub, gåklub, organisere boldspil på den udendørs boldbane eller noget helt andet. I Plushusene bor der et mix af børnefamilier og voksne 55+ - fordi det giver livsglæde, og du er altid tæt på en hjælpende hånd.
Bofællesskabet er meget aktivt. Nogle deltager af og til, andre et par gange om ugen og atter andre næsten hver dag. Hvor ofte og i hvad man deltager er frivilligt.
Plushusenes beliggende i Sømose Hegn er yderst naturskøn. Gemt i DTU´s "baghave" ned mod Sømosen, er du få skridt fra cykel, gå- og løbestier. Her kan alverdens dyreliv beundres bl.a. ved fugletårnet.
Du er desuden tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder og skoler/pasningstilbud. Ja, alt hvad der skal til for at få en hverdag til at fungere.