Velkommen til denne moderne og indbydende 2-værelses bolig på 58 m² i Strunges Hus – centralt placeret i Bellakvarter.
Boligens hjerte er det lyse køkken-alrum, hvor køkken, spiseplads og opholdsafdeling samles i ét åbent rum. Den veldisponerede planløsning skaber en naturlig opdeling mellem madlavning, spiseplads og hyggelige stunder. Fra opholdsrummet er der en spansk altan, som sikrer et flot lysindfald og mulighed for at åbne helt op til udelivet.
Soveværelset er separat og indrettet med plads til dobbeltseng samt gode muligheder for opbevaring. Badeværelset er rummeligt og funktionelt med separat bruseniche samt egen vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen er oplagt til singlen eller parret, der ønsker en moderne og overskuelig bolig med en gennemtænkt planløsning og en attraktiv beliggenhed i en nyere bydel.
I Bellakvarter bor du i moderne omgivelser med grønne gårdrum og byliv tæt på hjemmet. Samtidig har du gode transportmuligheder og nem adgang til indkøb, caféer, natur og resten af København.
*Bemærk at billederne ikke er taget fra den pågældende lejlighed og udsigt mv. kan variere.