Bemærk: Billederne er taget af ejendommen under opførelse. Lejligheden står færdigopført og indflytningsklar.
Moderne og velindrettet 2-værelses lejlighed i nyere byggeri – centralt beliggende i Hvidovre og klar til indflytning pr. 15. februar.
Lejligheden er opført i 2024 og ligger ideelt placeret med indkøbsmuligheder og Frihedens Station lige i nærheden. Her får du en funktionel og indbydende bolig, hvor der er lagt vægt på både komfort og kvalitet.
Materialevalget er gennemført og tidløst med bl.a. Invita-køkken, smukke plankegulve, gulvvarme i alle rum, ventilationsanlæg samt et rummeligt badeværelse med plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen indeholder entré, veldisponeret badeværelse, et godt soveværelse med plads til garderobe og hjemmearbejdsplads samt et lyst køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Her er et dejligt lysindfald og direkte udgang til en kæmpe have.
Ejendommen har elevator, eget opbevaringsrum samt gode parkeringsforhold foran og bag ejendommen.
Beliggenheden er rolig og familievenlig med kort afstand til daginstitutioner, indkøb og offentlig transport. Fra Frihedens Station er der ca. 10 minutters togtur til Københavns Hovedbanegård, og både Hvidovre Strandpark og havnen ligger inden for kort afstand.
Ønsker I en moderne bolig med gode rammer for både hverdag og fritid, er denne lejlighed et oplagt valg. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.