Husleje er kr 7.500,- + forbrug.
Lys og velindrettede 1-værelses lejlighed, beliggende centralt i Bagsværd. Lejligheden byder på en rummelig entré med god plads og opbevaring. Badeværelset fremstår i en pæn og funktionel stil med separat bruseniche. Boligens opholdsrum er stort og indretningsvenligt og rummer både plads til sofaarrangement, spisebord og soveafdeling. Rummet har et dejligt lysindfald og gode muligheder for at indrette sig, så pladsen udnyttes optimalt. Køkkenet er funktionelt indrettet med god bordplads og opbevaringsmuligheder, perfekt til både hverdagens madlavning og hyggelige stunder. Som en ekstra bonus har lejligheden adgang til en dejlig altan, hvor solen kan nydes.
Der er to elevatorer i ejendommen, og til lejligheden hører der et kælderrum til. Der er desuden mulighed for parkering i p-kælderen samt adgang til fællesvaskeri.
Lejligheden er beliggende helt centralt i Bagsværd med alle hverdagens fornødenheder lige uden for døren. På Bagsværd Hovedgade finder du et bredt udvalg af butikker, caféer, spisesteder og biograf. Samtidig er der kun ca. 200 meter til S-tog og busforbindelser, som bringer dig til København på ca. 20 minutter.
Bagsværd er kendt for sin gode infrastruktur og tæt på skønne naturområder som Bagsværd Sø og Hareskoven, hvor der er rig mulighed for gåture, løb og andre udendørs aktiviteter.