Lys, smuk og med en beliggenhed i topklasse, samt udsigt over vandet i Hellerup Havn. Denne bolig er perfekt for dig, der vil være tæt på det hele.
Boligen byder på et stort, åbent rum, hvor du fra alle lejlighedens vinduer har kig til vand. Lejlighedens store rum har mulighed for mange kreative indretninger, og med sin placering på 4. sal er der minimalt trafikstøj.
Køkkenet, som er i direkte forbindelse med opholdsrummet, er udstyret med kogeplader, ovn og køle-/fryseskab.
Badeværelset er praktisk indrettet med badekar. Herudover er der et let tilgængeligt opbevaringsrum på den modsatte side af gangen.
Ejendommen, der ligger på en central placering i Hellerup, byder både på erhvervs- og boliglejemål. I sommeren 2020 gennemgik den en omfattende udvendig renovering, hvor taget blev skiftet ligesom vinduer og facader blev malet.
Til ejendommen hører desuden et fælles gårdareal, som deles med nabobygningerne. Her kan du tage et pusterum i den friske luft.
Ejendommen ligger på en af Hellerups mest attraktive placeringer på et levende butiksstrøg. Her finder du et stort udvalg af forretninger, cafeer og restauranter, ligesom både Hellerup Station, Hellerup Strand og Øregårdsparken er i gåafstand.