Åbent hus afholdes på mandag d. 6 juli 10:00 - 16:00.
Kun inviterede lejere vil være velkomne
En sjælden og unik lejlighed med arkitektonisk særpræg og central beliggenhed udlejes fra 1. august - delvis møbleret med en løbetid på 2 år. CPR Register på adressen er et krav.
Boligen er opført i 1970 og senere udvidet med en sekundær etage samt moderniseret køkken og badeværelse. Der er installeret fjernvarme og fibernet i ejendommen.
Lejligheden er på 40 m² fordelt over to etager (3. og 4. sal) med en lys og gennemtænkt planløsning, der udnytter pladsen optimalt. Første etage rummer et fleksibelt opholdsrum, som kan anvendes som stue, kontor eller lounge, samt et moderniseret køkken med hvidevarer, herunder køleskab og mikroovn. Herudover findes en entré med opbevaringsplads under trappen.
Badeværelset er enkelt indrettet med bruser, toilet og vask, og der er mulighed for nem installation af kalkfilter på bruseren efter behov.
På øverste etage findes et åbent, lyst og komfortabelt soveværelse med dobbeltseng, loftshøjde på 3,70 meter samt god opbevaringsplads. Der er desuden en flot udsigt året rundt, med havudsigt i vinterhalvåret.
Lejligheden indeholder i alt 5 rum. Der er ikke egen vaskemaskine, men et digitalt vaskeri findes ca. 25 meter fra boligen.
Huslejen er 4.478 kr. pr. måned og inkluderer:
– A conto vand
– A conto varme (fjernvarme)
– WiFi (fibernet)
Der udarbejdes fremlejekontrakt samt indflytningssyn ved indflytning.
Alle personlige ejendele fjernes inden overtagelse. Møbler, opbevaring, køkkenudstyr og øvrigt inventar forbliver i boligen.
Beliggenhed:
Ca. 200 m til S-tog station (Ishøj)
Ca. 300 m til stort indkøbscenter med ca. 35 butikker
Ca. 22 minutter til København H med S-tog
Ca. 2 minutters gang til svømmehal med sauna og fitness
Ca. 10–15 minutters gang til strand og naturområder
Praktiske oplysninger:
Fremlejen sker i overensstemmelse med gældende lejelovgivning.
Der udarbejdes officiel fremlejekontrakt (typeformular A, 10. udgave) samt indflytningsrapport ved indgåelse af aftale.
Vi søger en rolig og ansvarlig lejer, som vil passe godt på boligen. Skriv gerne lidt om dig selv, din situation og ønsket indflytningsdato ved henvendelse. Fremvisning aftales løbende.
Lejer skal kunne fremvise ren straffeattest.
OBS: BoligPortal gør opmærksom på, at boligen er en del af en boligforening, og derfor skal endelig godkendelse foretages af boligforeningen inden indflytning.