ØSTERBRO - KRISTANIAGADE - HERSKABSLEJLIGHED
I en ejendom fra 1905 hvor ankomsten fra porten møder en med buede hvælvinger, terrazzo på gulvet samt høje paneler, smukt trappeløb og marmortrin, udlejes gennemgribende istandsat herskabslejlighed på 279 m2.
Her er elevator med læderbetrukket bænk og opgangen emmer af kvalitet og æstetik præcis som selve lejligheden gør det.
Lejligheden som ligger på 3. sal og med udsigt over villaer og ambassader i området har endvidere en skøn altan med morgensol mod gården. Her en fire smukke stuer/værelser en-suite, endnu en stor stue/værelse, walk-in rum samt lækkert stort køkkenalrum med dobbeltdøre til fransk altan. Endvidere skønt badeværelse samt gæstetoilet.
Tæt på ligger blandt andet Østre Anlæg, Statens Museum for kunst samt Østerport Station og Metroen.
Boligen udlejes umøbleret og fremvises efter aftale. Husdyr på forespørgsel.