Denne uovertrufne herskabslejlighed kan få selv de mest kræsne lejere til at smelte. Der er ikke en finger at sætte på de klassiske detaljer eller den centrale beliggenhed, som giver dig hjem lige ud til Gl. Kongevej.
Her er tale om en smuk herskabslejlighed i særklasse. Med andre ord er det svært ikke straks at forelske sig i de mange fortryllende detaljer, som breder sig ud i hjemmet: Her smelter nydelig stuk og flotte plankegulve sammen til en ualmindelig indbydende helhed i den højloftede bolig. Samtidig er det værd at bemærke den geniale planløsning, der tegner sig op med to rummelige og betagende stuer en suite samt et stort køkken-alrum, som i det mere praktiske hjørne byder på vaske-/tørrefaciliteter. Lejligheden rummer fire gode soveværelser og to badeværelser med både karbad og brus.
Lejligheden ligger aldeles ugeneret på 3. sal med et formidabelt lysindfald fra begge sider, og så er der ingen nabokig. Den ene af de to altaner kaster skygge over det hyggelige gårdmiljø, mens den anden troner over Gl. Kongevej. Udover en spektakulær udsigt til det summende byliv forsynes du også med to gode loftrum samt mulighed for tilvalg af et istandsat studieværelser på 23 m2. Disse placerer sig på 5. salen og egner sig som både kontor, gæsteværelser eller noget helt tredje.