Eksklusiv Islands Brygge lejlighed med 30 kvm privat terrasse
Bo i det ikoniske og eksklusive Gemini Residence midt på Islands Brygge. Lejligheden er beliggende på "1. sal" (som i realiteten er 4-5 sals højde) og har vinduer fra gulv til loft samt en fantastisk udsigt ud over Islands Brygge og Amager.
Lejligheden består af en rummelig entré med garderobe, åbent køkken, spiseområde, stue, rummeligt WC/badeværelse med vaskesøjle, soveværelse med skabsvæg og eget WC/Bad, og 2 mindre værelser, Og ikke mindst er der udendørsrummet på 30 kvm, hvor der er plads til både lounge, spiseområde og grill.
Nyd solen dagen lang og nyd at bo i en af de mest ikoniske boligejendomme i København. Lige uden for døren er Københavns Havneløb samt gangbro til Havneholmen og Fisketorvet. Ejendommen har elevator, og til lejligheden følger egen nummereret parkeringsplads, EL ladestander og opbevaringsrum.