I en rolig baggård til Købmagergade ligger denne lækre istandsatte lejlighed på anden sal. Lejlighedens indgang er direkte ind i en entre/fordelingsgang. Lejlighedens hjerte er det rummelige og lyse hovedrum, med et lækkert køkken der er i åben forbindelse med stue/ loungeområde, med to franske altaner. Fra stue/køkken er der en lang fordelingsgang til lejlighedens tre soveværelser. Master soveværelset har eget badeværelse med bruseafsnit. For enden af gangen er der endnu et badeværelse med vaskemaskine/tørretumbler. Ejendommen har et hyggeligt gårdmiljø og er desuden placeret midt i alt det bedste København kan tilbyde af shopping, restauranter og cafeer. Få minutters gang til Metrostationer Gammel Strand og Kongens Nytorv.