Denne klassiske københavnerejendom er attraktivt beliggende på Amager, kun et stenkast fra det populære Amager Strandpark. Her får du det bedste fra begge verdener med strand, promenade og et væld af udendørs sports- og fritidsaktiviteter lige i nærheden, samtidig med at byens bekvemmeligheder er inden for kort afstand. Området byder desuden på gode indkøbsmuligheder, hyggelige caféer, spændende restauranter og nem adgang til metroen, som sikrer hurtig forbindelse til resten af byen.
Ejendommen er opført i 1925 og fremstår som en charmerende og velholdt klassiker med i alt 18 opgange, hver med seks etager. Til hver lejlighed hører et privat opbevaringsrum i kælderen, og som lejer har man desuden adgang til ejendommens fælles vaskekælder, hvilket bidrager til en praktisk og velfungerende hverdag.
Lejligheden byder på en rummelig entré med indbyggede skabe, som giver god opbevaringsplads allerede ved ankomst. Boligen rummer to store og lyse værelser, hvoraf det ene ligeledes har indbyggede skabe, samt et mindre værelse, der egner sig perfekt som kontor eller gæsteværelse. Badeværelset er nyrenoveret og fremstår moderne med bruseniche og vaskesøjle. Hertil kommer en indbydende dagligstue og spisestue med et fantastisk lysindfald. Køkkenet er nyt og stilrent med alle hårde hvidevarer samt god skabsplads.
Lejligheden er fortsat under renovering, og der foreligger derfor endnu ikke billeder fra den konkrete bolig. .