For enden af Islands Brygge, hvor byen slipper taget, og himmel og horisont tager over, rejser Havnevigens tårne sig – runde, markante og kompromisløse. Arkitekter har en vane med at placere de bedste boliger øverst, og sådan forholder det sig også i Vesttårnet, hvor der på 15. etage gemmer sig en lejlighed til dem, der ikke vil nøjes i livet. 147 gennemarbejdede kvadratmeter er her, med to badeværelser, privat parkering i kælderen og elevator direkte til døren. Selvom faciliteterne er tjekkede, er det ikke dem, der fører ordet i en rundvisning, det er udsigten. 220 grader fra syd til nord. Kanalerne, havnen, byen, himlen. Terrassen på de 51 kvm følger tårnets runde form og er som en privat promenade i luften. Her er sol fra middagstid og langt ud på aftenen og solnedgange fra nu af og resten af livet. Indenfor er udtrykket moderne og eksklusivt med et smukt og solidt Kvänum-køkken fra 2023 i røget eg og natursten, der definerer udtrykket. Selvom lejligheden vender mod vest, er rummene fulde af lys allerede fra morgenstunden.
Islands Brygge Syd er et af de nyere københavnerkvarterer, der virkelig har fundet balancen: tæt på alt og alligevel usædvanligt roligt. Her bor både børnefamilier og dem, der har afleveret nøglerne til hus og have og ikke savner dem. Kano-, kajak- og vinterbadeklubberne ligger få skridt væk, vandet er altid nærværende, og Amager Fælled begynder næsten, hvor byen stopper. På cykel er der ti minutter til Kødbyen, Rådhuspladsen eller Christianshavn. Et rundholt er en del af et skibs mast – det punkt, der rækker længst ud i luften. Lige ved siden af Rundholtsvej ligger Nokken, haveforeningen opkaldt efter en nok, der er enden af et rundholt, altså det yderste af det, der stikker frem. De maritime navne er ikke tilfældigt valgt. Her bor man bogstaveligt talt lige på kanten mellem byen og vandet.
Boligen indeholder rummelig god entré med plads til overtøj hvorfra der er adgang til lejlighedens store åbne køkkenalrum /stue med den vildeste udsigt og med flere udgange til boligens store sydvest vendte altan/terrasse hvor man kan nyde solen fra morgen til aften. Her er 3 gode soveværelser, 2 badeværelser med brus hvoraf det ene badeværelse har vaskesøjle. Der er gulvvarme i hele lejligheden.
Der er elevator i ejendommen og der medfølger p-plads i p-kælderen i bygningen.