Lejligheden er beliggende på 26. etage, og består af en lille entre, fire værelser og et køkken, der er i åben forbindelse med stuen. Stuen har et hjørne glasparti med en fantastisk udsigt. Værelserne er alle forbundet til den kombinerede stue og køkken, hvorfra der ligeledes er adgang til en rummelig indvendig sydøstvendt altan. Der er to badeværelser i lejligheden med bruseniche. Det ene er i direkte tilknytning til et soveværelse og det andet har ligeledes vaskemaskine/tørretumbler. Ejendommen, der hedder Pasteurs Tårn, er placeret helt centralt i Carlsberg Byen omkranset af fredede, historiske bygninger og med J.C. Jacobsens Have som nærmeste nabo. Med sine 120 meter er Pasteurs Tårn Københavns højeste beboelsesejendom. Der er kort afstand til gode indkøbsmuligheder, cafeer, Frederiksberg Have og S-tog (Carlsberg station).
OBS! Denne bolig tilbydes kun til expats