Bo på én af Københavns absolut bedste adresser. På første etage gemmer sig en smuk og klassisk herskabslejlighed med højt til loftet og masser af autentisk charme.
Herligheden byder på 112 kvadratmeter boligareal fordelt på 2 stuer en suite med køkkenalrum, 3-4 gode værelser efter behov, badeværelse, fordelingsgang og entré.
Køkkenalrum med masser af tilvalg. Køkkenet er hvidt og klassisk med gennemgående Siemens hårde hvidevarer. Fra køkkenalrummet er der direkte adgang til sydvendt altan, hvor solen kan nydes.
De store vinduespartier forsyner naturligvis boligen med et fantastisk lysindfald. Fra stuerne er der også kig ned gennem gadens smukke ejendomme og til Søerne.
Endvidere optimal udnyttelse af kvadratmeterne uden gennemgangsrum.
Ejendommen, der er opført i 1883, fremstår flot, velholdt og præsentabel i sin byggestil. Ejendommen er del af en karré hvor der findes et hyggeligt gårdmiljø.
Beliggende i gaderne ved Søerne netop i ét af Københavns absolut bedste kvarterer. Tæt på rekreative områder som Øster Anlæg, Søerne, Kastellet, m.v. - ligeledes Torvehallerne, Statens Museum for Kunst og det spændende handelsliv omkring i Indre By, Strøget med mange shopping muligheder og specialbutikker - et væld af muligheder for så vidt angår restauranter og caféer. Endvidere tæt på indkøbs- og transport muligheder. Gåafstand til Nørreport Station, hvor der også er Metro, således det er muligt at være overalt i København på under 20 minutter.
Distrikt skole er Øster Farimagsgade skole.
Lejligheden udlejes fra nu til den 16. maj 2026.