Eksklusiv villalejlighed i hjertet af Charlottenlund – 111 m²
Smuk og charmerende 2. sals villalejlighed beliggende i en klassisk patriciervilla med masser af sjæl og atmosfære. Lejligheden byder på flotte synlige træbjælker, et fantastisk lysindfald og en elegant kombination af klassisk charme og moderne komfort.
Boligen er moderniseret med køkken og badeværelse og har en skøn udsigt over Bernstorffsparken og Charlottenlund. Lejligheden rummer 4 lyse værelser med mange indretningsmuligheder og er ideel til en mindre hustand. For at bevare boligens komfort og rummelighed er lejligheden til maksimalt 3 personer.
En lys og indbydende bolig med attraktiv beliggenhed i et af Charlottenlunds mest eftertragtede områder.