Bliv beboer i én af Postbyens ikoniske boligtårne
Drømmer du om at bo i en helt ny lejlighed midt i København? Nu har du muligheden for at blive en af de første beboere i Postbyens markante, runde boligtårne – et nyt arkitektonisk vartegn, der forener moderne design, høj kvalitet og en enestående beliggenhed.
Lejlighederne har indflytning fra februar 2026 og spænder fra 2- til 7-værelses boliger. Fælles for dem alle er store altaner, hvor du kan nyde udsigten over Københavns tage, byliv og den grønne bypark.
Et nyt bykvarter i hjertet af København
I Postbyen bliver du en del af et levende og attraktivt bykvarter med restauranter, caféer, butikker, hoteller og grønne opholdsrum lige uden for hoveddøren. Den frodige bypark snor sig gennem området og skaber en naturlig forbindelse mellem byliv og rekreation – alt sammen få minutters gang fra Københavns Hovedbanegård.
Boliger med karakter
Postbyens cirkulære tårne giver en helt særlig boligoplevelse. Her erstattes de traditionelle, firkantede rum af bløde linjer, spændende vinkler og unikke rumforløb, som skaber hjem med masser af personlighed og arkitektonisk kvalitet.
Gennemført materialevalg
Lejlighederne er indrettet med fokus på både æstetik og funktionalitet. Lyse lamelplankegulve i natureg med gulvvarme skaber en varm og indbydende atmosfære, mens synlige betonsøjler og -lofter tilfører boligerne et moderne og råt udtryk.
Køkkenalrummene er boligens naturlige samlingspunkt med direkte adgang til altanen. De stilrene Invita-køkkener er udstyret med Corian-bordplader og kvalitetsintegrerede hårde hvidevarer, som kombinerer design og funktionalitet i hverdagen.
Badeværelserne er udført i en elegant og tidløs stil med store grå fliser, væghængte toiletter og eksklusive materialer. Som en ekstra detalje er alle indvendige døre udført som indbyggede skydedøre, hvilket giver et enkelt, moderne udtryk og en optimal udnyttelse af boligens kvadratmeter.
Fælles faciliteter
Øverst i det lave boligtårn finder du et eksklusivt fælleslokale, som kan bookes til fødselsdage, middage, barnedåb eller andre private arrangementer. Tilsvarende fælleslokaler finder i det det høje boligtårn, hvor du har en uovertruffen udsigt ud over hele Amager og til Sverige.
Derudover er det muligt at leje parkeringsplads i ejendommens parkeringskælder for kr. 2.200 pr. måned.
Bemærk: Billederne er vejledende og stammer ikke nødvendigvis fra den konkrete bolig, men kan være fra andre lejligheder i Postbyen med tilsvarende materialer og indretning.