Velkommen til Strandhaverne
I Strandhaverne får du den perfekte lejlighed, hvis du gerne vil bo tæt på vandet samtidig med, at du har byens mange muligheder lige ved hånden. Der findes ikke mange steder, hvor du har 5 minutters gang til stranden, 6 minutter til lufthavnen og 7 minutter til Kongens Nytorv med Metroen. Den blanding af natur og storby gør Strandhaverne til et helt særligt sted, hvor alt, hvad hjertet begærer, er inden for rækkevidde – fra kajakroning og badning ved stranden til shopping og kulturliv i city.
Her er der lejligheder for enhver smag og livsform; fra de gode, velindrettede 1- og 2-værelses lejligheder til de store 5-værelseslejligheder med to badeværelser, vaskerum og masser af lys og luft. Og midt imellem de to typer finder du selvfølgelig 3’ere og 4’ere, som byder på et væld af muligheder for alle. Hjertet i lejlighederne er det store opholdsrum, der er skabt ud fra tanken om at suge så meget lys ind i boligen som overhovedet muligt. Alle lejligheder har indbyggede skabe, depotrum i kælder og vaskemaskine/tørretumbler – flere lejligheder er endda udstyret med et bryggers – en ekstra luksus til det moderne storbyliv, som sjældent ses i moderne lejligheder.
Alle boliger har naturligvis altan eller terrasse og flere har fantastisk havudsigt og skønt vue over byens tårne. Generelt er der bare kælet for dine omgivelser, fra du åbner døren til verden, træder ud og suger atmosfæren fra Strandhaverne til dig.
Denne lejlighed udmærker sig ved sine tre gode soveværelser, som skaber plads til familien, parret der gerne vil brede sig, eller andre som ønsker et gæsteværelse/kontor.
Herudover får du i denne bolig en skøn solrig altan.
Strandhaverne er præ-certificeret til DGNB Guld, og den grønne tankegang er tænkt ind gennem hele byggeriet; fra energiforbrug til materialevalg. Dermed får du en bolig, som er skabt med respekt for både nærmiljøet, klimaet og de mennesker, som skal bo her – uden at gå på kompromis med det æstetiske udtryk.
Der er mulighed for at leje en parkeringsplads i ejendommens parkeringskælder.
Et mindre husdyr kan ansøges.
Hunde max. 15 kg.
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende bolig, og at udsigt m.v. derfor kan variere.