Velkommen til Teglværkskajen!
Det her er en lys og super godt indrettet 4-værelses lejlighed, som passer perfekt til en familie.
Når man kommer ind i entréen , har man adgang til et fint badeværelse med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Lige i nærheden ligger et praktisk depotrum og det første af lejlighedens tre værelser.
Hjertet i boligen er det store, åbne køkken-alrum og stue. Her er der et fint vinkelkøkken, god plads til spisebord og et hyggeligt sofaområde. Fra stuen går man direkte ud på en stor, dejlig altan.
De to sidste værelser ligger i hver sin ende af opholdsrummet. Det største værelse har en indbygget skabsvæg og sin helt egen altan , mens det sidste værelse har en god størrelse til børneværelse eller kontor. Fordi der er vinduer og altaner i begge ender, får man masser af dagslys igennem hele lejligheden.
- Bemærk, at billedmaterialet ikke nødvendigvis stammer fra den pågældende bolig.