Moderne og indbydende 2-værelses lejlighed på Gråbrødretorv
Velkommen til denne smukke 2-værelses lejlighed på Gråbrødre Torv – midt i hjertet af København og omgivet af hyggelige caféer, restauranter, specialbutikker og nogle af byens mest attraktive seværdigheder.
Lejligheden fremstår lys, stilren og indflytningsklar med en god og funktionel planløsning. Fra entréen og fordelingsgangen er der adgang til det separate køkken, som samtidig fungerer som det naturlige bindeled til boligens store stue.
Det stilrene køkken er indrettet med hvide fronter, hvid bordplade og integrerede hårde hvidevarer. Herfra åbner boligen sig op mod den store og indbydende stue, som byder på god plads til både spisebord og sofaarrangement. De store vinduespartier sikrer et dejligt lysindfald, mens de lyse fyrretræsgulve tilfører rummet varme og en klassisk københavnerstemning.
Stuen fungerer som boligens naturlige samlingspunkt og har samtidig direkte adgang til det store og dejligt lyse soveværelse. Soveværelset har et skønt lysindfald og god plads til både seng og opbevaring.
Badeværelset er moderne og stilrent indrettet med grå fliser, stor bruseniche, væghængt toilet samt et elegant badeværelsesmøbel med god opbevaringsplads.
En central beliggenhed med byen lige uden for døren
Her får du en beliggenhed, hvor Københavns mange muligheder ligger lige uden for hoveddøren. Gråbrødre Torv ligger i hjertet af Indre By, blot få skridt fra Strøget og med kort afstand til shopping, caféer, restauranter, grønne områder og byens kulturliv.
Samtidig er der gode muligheder for offentlig transport og cykelforbindelser til resten af København.
Lejligheden udlejes tidsubegrænset.
Det er ikke muligt at ansøge om husdyrstilladelse.
Delebolig/bofællesskab tillades ikke.
Det er ikke muligt at leje boligen, såfremt du er registreret i RKI.
Lejligheden er klar til overtagelse fra den 1. november 2026.