Drømmer du om en nyistandsat 4-værelses lejlighed i hjertet af Horsens?
Fuldstændig nyistandsat 4-værelses lejlighed på 96 m² udlejes på Sønderbrogade i Horsens.
Lejligheden fremstår lys og indbydende med et godt lysindfald i alle rum. Lejligheden er perfekt indrettet til børnefamilien eller par, der ønsker at bo midt i byen med god plads.
Lejligheden består af en rummelig entré, en stor opholdsstue og tre gode værelser, et nyt moderne badeværelse og et helt nyt køkken. Køkkenet indeholder emfang, kogeplader og køl/frys skab (alt nyt). Der er blevet gjort klar til opvaskemaskine (vand og strøm).
Lejligheden har desuden adgang til en rummelig altan fra to af værelserne.
Til lejligheden hører et dejligt stort udeområde med plads til havemøbler, legesager og grill – perfekt til de hyggelige sommerdage- og aftener.
Derudover medfølger kælderrum med god opbevaringsplads. I kælderen er der desuden vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.
Der er offentlige parkeringspladser ude foran. Der er desuden ansøgt til kommunen om etablering af parkeringspladser på matriklen til husets beboere.
På Sønderbrogade får I altså en rummelig lejlighed i hjertet af Horsens med en masse plads til at udfolde jer på, med kort gåafstand til alt det, byen har at byde på.
Kontakt os ved spørgsmål og fremvisning.