Tilbagetrukket fra Allégade finder du denne flotte og næsten nye lejlighed, som byder på moderne rammer og en god indretning.
Lejlighedens naturlige samlingspunkt er det lyse og rummelige køkken/alrum i åben forbindelse med stuen – et indbydende opholdsrum med plads til både hverdag og gæster.
Boligen indeholder desuden to gode værelser med et dejligt lysindfald og mange indretningsmuligheder.
Det stilrene HTH-køkken er udstyret med glaskeramisk komfur, emhætte, køle-/fryseskab samt forberedt med plads til opvaskemaskine.
Badeværelset fremstår næsten nyt og er klargjort til installation af vaskesøjle.
Her får du en velholdt og indflytningsklar lejlighed med en attraktiv placering – en bolig der absolut er et besøg værd.
Der medfølger 1 p-kort til ejendommen, så du har fri parkering ved boligen.
Mindre husdyr kan måske komme på tale.