Denne nyistandsatte lejlighed fremstår indbydende, lys og venlig.
Lejligheden består af entrè, to værelser, køkken samt badeværelse med toilet, håndvask og brusefacilitet samt vestvendt altan hvor eftermiddags,- og aftensolen kan nydes. Det skal bemærkes at der er trempel vægge hvilket giver lejligheden en helt unik charme.
I det "oplagte" soveværelse er der desuden god skabsplads med indbygningsskabe.
Lejligheden fremstår med hvide vægge, lofter, vinduer og døre samt fine trægulve i alle rum, undtaget badeværelse der har terrazzo gulv.
Køkkenet er udstyret med køl/frys, komfur, emhætte samt køkkenvask med armatur. Der gøres opmærksom på at køkkenet er relativt lille, men udlejer er indstillet på at indgå dialog omkring ændring såfremt det måtte være muligt.
Kælderen fremstår pæn og opryddelig og der er her adgang til fælles vaskemaskine og tørretumbler, ligesom mindre depotrum kan etableres.