Moderne 3-værelses lejlighed til 40+ og familier med børn over 10 år, der sætter pris på en rolig hverdag
Denne moderne og indbydende 3-værelses lejlighed ligger på Bygaden i Stensballe. Ejendommen har været beboet i et par år og byder derfor på en god balance mellem nyt og veletableret.
Lejligheden er på hele 100 m². Boligen har en rummelig og funktionel indretning med entré, soveværelse og et ekstra værelse, som eksempelvis kan anvendes som kontor, gæsteværelse eller hobbyrum.
Den store stue ligger i åben forbindelse med det stilrene køkken og skaber et lyst og indbydende opholdsrum. Køkkenet er udstyret med opvaskemaskine, køle-/fryseskab, emhætte, induktionskogeplade og ovn.
Badeværelset er moderne og velindrettet med vaskemaskine, tørretumbler, håndklædetørrer og øvrigt inventar.
Boligen er klargjort til en moderne hverdag med fibernet. Udgifter til tv, internet, vand, varme og el afregnes direkte med de respektive leverandører.
Til lejemålet hører desuden et aflåst, uisoleret redskabsskur/depotrum. Husdyr kan tillades efter individuel vurdering.
Kontakt os gerne for yderligere information eller en fremvisning.