Velkommen til en velholdt lejlighed med gennemgående plankegulve, hvide vægge og lofter.
Entréen danner en god fordelings gang der fører videre til en hyggelig stue, der kan indrettes med både sofa- og spiseområde. Køkkenet er funktionelt indrettet med god skabs- og bordplads, tidløse hvide fronter med varme trædetaljer, effektiv emhætte, kogeplade og opvaskemaskine. Her er desuden plads til et lille spisebord.
Badeværelset fremstår lyst med vindue, praktiske opbevaringsløsninger og terrazzolignende gulv, der tåler daglig brug. Boligen rummer to værelser: et soveværelse med plads til dobbeltseng og garderobeløsning samt et ekstra værelse, der egner sig godt til hjemmekontor, børneværelse eller som gæsteværelse.
Helhedsindtrykket er indbydende og hverdagsvenligt med radiatorvarme og gode lysforhold.
Beliggenheden gør det nemt i forhold til dagligvareindkøb og gågaden findes indenfor kort afstand, samt spisesteder, fitness mm. Med alt det vigtigste lige ved hånden bor du bekvemt tæt på både indkøb og byliv.