Pæn og velholdt lejlighed med parketgulve til leje kun få minutters gang til St. Dyrehave, Frederiksborg Slot, centrum og Hillerød Station.
Lejligheden indeholder en lys stue i forbindelse med det åbne køkken med kølefryseskab, opvaskemaskine, komfur og emhætte. Fra stuen er der udgang til dejlig vestvendt altan med sol til sent på aftenen. Lejligheden har to gode soveværelser samt et velindrettet skab med hylder og bøjleplads.
Badeværelset er med brus, gulvvarme, væghængt toilet og en vaskemaskine.
Der er elevator samt dørtelefon med kamera.
Der er fjernvarme og mulighed for tilslutning til fibernet.
Lejligheden er velegnet som delelejlighed. Der er gode parkeringsforhold.
Lejekontrakt bliver udfærdiget i samråd med lejeret-advokat.