Totalrenoveret og indflytningsklar lejlighed centralt i Hillerød.
Flot lejlighed med en særdeles central beliggenhed i Hillerød. Lejligheden er totalrenoveret i 2026 og fremstår lys, moderne og indflytningsklar.
Her bor du i gåafstand til stort set alt, hvad byen har at byde på – gågaden, Torvet, SlotsArkaderne, Frederiksborg Slot, Slotshaven og Slotssøen.
Hillerød Station ligger ligeledes kun en kort gåtur fra lejligheden og tilbyder gode tog- og busforbindelser, herunder direkte forbindelse til København.
Lejligheden har en god entré med masser af skabsplads til sko, overtøj og anden opbevaring samt adgang til et flot badeværelse med bruseniche. Køkkenet er nyt og moderne med god skabs- og arbejdsplads.
Den rummelige stue giver god mulighed for at indrette både spiseafdeling og sofaarrangement. Soveværelset har god plads til dobbeltseng og er desuden indrettet med god skabsplads.
Fra lejlighedens hoveddør er der blot fem-seks trin ned til ejendommens ugenerede fælles baghave, som giver mulighed for at nyde de grønne omgivelser midt i byen.
Ejendommen gennemgår i øjeblikket en omfattende udvendig renovering med nyt tag og renovering af facaderne. Arbejdet forventes afsluttet den 21. december 2026.
Til lejligheden hører eget kælderrum. Ejendommen har desuden cykelrum, vaskeri samt port med dørtelefon. Efter kommunens gældende regler er der mulighed for at søge om parkeringskort til tidsubegrænset parkering i området.
Her får du en totalrenoveret, lys og indbydende bolig med en attraktiv placering midt i Hillerød – tæt på både byliv, natur, indkøb og offentlig transport.
Kontakt os gerne for yderligere oplysninger eller aftale om fremvisning.
Lejligheden er ikke delevenlig. Husdyr er ikke tilladt.