Centralt beliggende stuelejlighed med optimal planløsning, hvor alle kvadratmeter er udnyttet effektivt.
Lejligheden er nyere renoveret og indeholder et stilfuldt badeværelse med gulvvarme samt et moderne hvidt køkken med opvaskemaskine, køle-/fryseskab, indbygget ovn og induktionskogeplade.
Derudover byder boligen på en stor, lys stue og et rummeligt soveværelse.
Til lejligheden hører adgang til underetagen, hvor en vaskemaskine – kun til denne bolig – står til rådighed.
Perfekt til den enlige eller parret, der ønsker en indflytningsklar lejlighed med god beliggenhed. Lejligheden skal opleves!
Aconto dækker vand og varme, mens el afregnes direkte mellem lejer og elselskabet.