Sjældent udbudt herskabslejlighed på hele 197 m² tilbydes til leje på eftertragtede Sophie Brahes Gade i hjertet af Helsingør. Lejligheden er beliggende på 1. sal og imponerer med en elegant planløsning, smukke rumforløb og et fantastisk lysindfald.
Som noget helt unikt får du en rummelig altan med betagende udsigt over havnen, Kronborg og Øresund – en sjælden kvalitet i det centrale Helsingør.
Boligen rummer i alt 5 værelser, herunder 3 imponerende stuer en suite med klassiske herskabsdetaljer, over 3 meters loftshøjde og en fantastisk rumfornemmelse. Derudover byder lejligheden på 2 gode værelser, et funktionelt køkken, badeværelse, separat toilet samt bryggers.
Lejligheden fremstår i pæn stand og giver gode muligheder for fleksibel indretning samt rigelig opbevaringsplads. Endvidere stort loftsrum og cykelparkering.
Beliggenheden er helt i særklasse – med direkte udsigt til Kronborg og havnemiljøet, samtidig med at du bor roligt og centralt. Du har kun få minutters gang til Helsingør Station med nem adgang til København samt kort afstand til indkøb, caféer, kultur og grønne områder.
Adgang til flot gårdhave.