Drømmer du om et liv i trygge og sociale rammer, hvor bekymringerne er færre og fællesskabet er i centrum?
Så er denne lyse og moderne 3-værelses lejlighed i seniorfællesskabet Lykkehåb måske noget for dig.
Billederne er fra lejligheden lige over, som er magen til. Der er ved at blive udvidet med flere seniorboliger foran, så udsigten er meget bedre nu :)
Lykkehåb er skabt til dig, der er fyldt 50 år og ønsker at bo i et aktivt og engageret fællesskab uden hjemmeboende børn. Her kan du nyde livet i selskab med andre i samme livsfase, hvor der er rig mulighed for at skabe nye relationer og deltage i fælles aktiviteter som fællesspisning, fredagsbar og eftermiddagskaffe.
Lejligheden ligger i stuen til venstre og er én af de i alt 56 lejeboliger i Lykkehåb. Den har en god planløsning med tre værelser og en stor vestvendt altan. Fra lejligheden kan du se ud til grønne områder, hyggelige boligkvarterer og det fælles gårdmiljø med orangeri, petanquebane og fælleshus.
Indendørs mødes du af et stilrent, skandinavisk design med lyse farver og store vinduer, der giver et skønt lysindfald fra begge ender af lejligheden. Det moderne køkken er holdt i hvidt med en flot stenbordplade, og hele lejligheden er opført i ét plan, hvilket giver en let og tilgængelig boligoplevelse. En rummelig elevator, som kun deles med tre andre lejligheder, gør det nemt at komme til og fra boligen.
Der er gratis fællesparkering, aflåst cykelskur samt Clever-ladestandere på området. Og med en fast vicevært tilknyttet, der sørger for vedligehold af grønne områder og praktiske gøremål, kan du trygt læne dig tilbage og nyde livet i smukke omgivelser.