Skøn og meget hyggelig taglejlighed på 165 kvm. og med hele 4 separate værelser, hvorfor lejligheden kan bruges både som delelejlighed til flere, til den lille familie eller blot parret, der ønsker god plads - super indretning.
Flot lysindfald fra de mange kvistvinduer. Stort køkken/alrum med plads til spisebordet. Fra alrummet er der udgang til sydvendt altan, hvor solen kan nydes og med kig ud over områdets tage samt mod de grønne områder ved Damparken.
Fra alrummet er der desuden stor åbning ind til selve stuen.
2 af værelserne ligger ved entréen og de andre 2 værelser ligger i modsatte ende, hvor der er både toilet og hvor selve badeværelset forefindes.
Lejligheden er med nyeste materialer og lyst trægulv, hvidt moderne og grebsfrit køkken med mørk bordplade og alt i hårde hvidevarer.
Badeværelse med flotte, store grånistret klinker på gulvet og brusekabinen samt hvide vægge. Håndvask nedfældet i bordplade og med grebsfri underskabe. Spejl med lys i. Desuden installeres vaske-/tørremaskine i badeværelset.
Absolut centralt beliggende lejlighed i Storegade, Haderslev. Du har 5 min i gåafstand til start af Haderslevs hyggelige gågade, der strækker sig fra Storegade i nord til det smukke Torv i syd. Her finder du et væld af specialbutikker, grønne oaser, hyggelige caféer – masser af atmosfære.
Mange dagligvarer butikker lige i området – Rema, Netto, Meny, Føtex, Aldi m.v.
Desuden ligger ejendommen med baghaven ned mod Haderslev Dampark – her kan man nyde de grønne områder, blomsterbedene eller leje en vandcykel til en tur på inderdammen.
Ca. 5 km. til motorvejsnettet E45.
Der er opbevaringsrum – et til hver lejlighed – i gården.
Der er mulighed for parkering ved Borgervænget Nord, hvor der bl.a. er 70 pladser uden tidsbegrænsning. Denne parkering ligger kun 300 meter fra ejendommen.
Udover den angivne AC til varme og vand, vil der komme udgift til el. Lejer bliver tilmeldt selvstændig elmåler.
Mulighed for at flytte ind uden af betale kontant depositum:
På dette lejemål har vi en samarbejdspartner, der kan hjælpe dig med finansieringen og derved kan erstatte det kontante depositum. Spørg vores udlejningsansvarlige, når I mødes ved fremvisning