Drømmer du om en moderne og funktionel bolig med fokus på komfort og kvalitet? Så er denne velindrettede 2-værelses lejlighed i Porskjær Have det oplagte valg – perfekt til både singlen eller parret, der ønsker en bolig med optimal udnyttelse af kvadratmeterne.
Lejligheden byder på et rummeligt og lyst køkkenalrum i åben forbindelse, hvor der er god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Herfra er der direkte udgang til en hyggelig altan med plads til cafebord og grill – ideel til afslappende sommeraftener i solen.
Soveværelset er godt disponeret med plads til dobbeltseng og indeholder allerede indbyggede skabe samt mulighed for yderligere opbevaring.
Badeværelset fremstår lyst og indbydende med separat bruseniche samt kombineret vaske- og tørremaskine, hvilket giver en praktisk og komfortabel hverdag.
En indflytningsklar lejlighed med gennemtænkte løsninger og et moderne udtryk – absolut et besøg værd.
Bemærk: Plantegning er vejledende, og billederne er illustrative i forhold til materialevalg.