Ejendommen
Adressen er Skyllebakke Havn, og dette lille, lukkede boligvænge sikrer en hverdag i trygge rammer for alle beboere. Bebyggelsen er opført i 1996 og huser en række lejligheder, der alle har altan eller eget havestykke; mange af dem har endda smuk udsigt til Roskilde Fjord, hvilket må siges at være noget helt særligt. Der hersker et godt naboskab mellem naboerne, og af fællesfaciliteter kan vi fremhæve, at foreningen huser et beboerlokale og bådplads, som kan lejes.
Lejlighederne
Alle lejlighederne istandsættes løbende før overtagelse; der kommer således nyt køkken, optimeret badeværelse samt etablering af alle hårde hvidevarer. I overtager således boliger, der er helt indflytningsklare, og planløsningerne henvender sig både til børnefamilier, pensionister og par i alle livets stadier. Og som vi allerede har afsløret, er der nogle af boligerne, der er så heldige at være beriget med udsigt til fjordens brusende bølger.
Området
Det kommer næppe som en overraskelse, at det her er et helt særligt sted at slå sig ned. Der er få skridt ned til det hyggelige stisystem langs vandet, som indbyder til gå- eller løbeture, og byen er naturligvis også indrammet af storslåede naturoplevelser med langstrakte vidder såvel som frodige skovarealer.
Bylivet i Frederikssund er noget helt særligt, for her hersker en summende atmosfære, og de nærliggende gader og stræder huser alt fra restauranter og cafeer til velkendte kædeforretninger og små specialbutikker - og det hele samles på gågaden, der strækker sig tæt på det maritime havnemiljø. Som prikken over i'et er I sikret en nem og bekvem hverdag med kort afstand til både dagligvarebutikker til skole, sportshal og daginstitutioner.
Her er I sikret en skøn og velfungerende hverdag i en fantastisk bolig!
OBS! Fotos er af en lignende bolig i ejendommen.