Rosenvænget ligger centralt i Frederikssund og består af boliger på Rosenvej og Rosenvænget. Her finder man både etagebyggeri i to og fire etager samt ældreboliger i etplans rækkehuse.
Afdelingen byder på grønne og velplejede fællesarealer med bordbænkesæt, boldbane, grillsted med fællesgrill og legepladser til både små og store børn. Der er et fælleslokale, som beboerne kan leje til private arrangementer.
Der er gode parkeringsforhold.