Ejendom med 24 hyggelige lejligheder opført i 1939, renoveret løbende og med nyt tag i 2019. Ejendommen er tæt på busforbindelser, indkøb og Fredericias centrum.
Lejlighederne fås som 2 og 3. værelses i forskellige størrelser. De fleste lejligheder har egen altan. Hvidevarer består af komfur eller ovn og kogeplade, emhætte, køle/frys og opvaskemaskine. Lejer har adgang til eget depotrum i kælderen. Der er dørtelefonanlæg, cykelskur i gården og vaskeri i kælderen.
Der er et begrænset antal p-pladser i gården, som kan lejes mod betaling. Der er dog venteliste på pladserne.
Ejendommen har energimærke C.