
Flot og nyrenoveret lejlighed med en central beliggenhed i Fredericia. Lejligheden har en god planløsning med en rummelig stue, et stort soveværelse og et lyst, funktionelt køkken med opvaskemaskine, ovn og induktionskogeplade.
Lejligheden har to altaner, én på hver side, hvoraf den ene har udsigt til ejendommens grønne gårdhave. Gårdhaven er stor og kan benyttes af alle husets fem lejligheder.
Derudover hører der et ekstra, rummeligt værelse til lejligheden, som ligger én etage oppe. Værelset kan eksempelvis bruges som kontor, opbevaringsrum eller hobbyrum.
Ejendommen er rolig med et godt naboskab og venlige naboer. Der hører desuden et stort kælderrum til lejligheden med egen vaskemaskinetilslutning.
Beliggenheden er central, men lejligheden ligger samtidig roligt. Der er gåafstand til banegården, centrum og grønne områder som Madsbyparken.
Landlord online today
Monthly net rent
6.700kr