Nyd det enkle liv i en fredelig og centralt beliggende bolig.
Lejligheden ligger blot 10 sekunder fra en skøn badestrand og 2 minutters gang fra Fredericias hyggelige gågade.
Dette er en lejlighed, der skiller sig ud. Boligen er fuldt møbleret med smukke kvalitetsmøbler i meget høj standard, hvilket går igen i hele lejligheden – fra stue til køkken og soveværelse. Alt inventar er nøje udvalgt og af høj kvalitet.
Stuen er indrettet med et elegant 3-2 sofaarrangement, et lækkert spisebord med plads til seks personer, TV-møbel samt et stort spejl placeret over et fabriksnyt 55” TV.
Soveværelset indeholder en komfortabel seng i størrelsen 140 x 200 af høj kvalitet, en mindre kommode samt et fabriksnyt 42” TV.
Køkkenet er fuldt udstyret med alt, hvad man har brug for: ovn, opvaskemaskine, mikroovn, køle-/fryseskab samt service og bestik til mere end seks personer.
Badeværelset er enkelt og funktionelt med brusekabine.
Det er vigtigt at understrege, at dette er et hjem, der til daglig bruges af en far og hans datter. Lejligheden er derfor ikke indrettet som en typisk Airbnb-bolig, men som et rigtigt og personligt hjem.
Vi søger derfor en lejer, der vil respektere boligen og dens inventar. Lejligheden udlejes ikke til fester eller “party people”.