Velkommen til en helt særlig bolig, perfekt placeret centralt i Fredericia lige ned til torvet. Her får du både komfort, charme og praktiske løsninger i én samlet pakke.
Lejligheden er åben, lys og indbydende, og du ankommer direkte via elevator lige til døren. Der er hele to terrasser – den ene mod øst med perfekt morgensol, og den anden mod vest, hvor aftensolen kan nydes. Tilsammen giver de sol hele dagen og forlænger boligens opholdsrum.
Boligen rummer et stort opholdsrum med brændeovn, et pænt badeværelse med badekar og brus, samt vaske/tørre maskine. Køkkenet er funktionelt og udstyret.
Derudover byder lejligheden på en sjælden bonus: to hemse med bro imellem, begge med ca. 184 cm ståhøjde. De giver ekstra fleksibilitet – oplagt til opbevaring, kontor, gæstesovepladser eller ekstra hyggeområde.
De to soveværelser har begge indbyggede skabe, og ejendommen har dørtelefon, aflåst opgang og en tryg atmosfære.
Som ekstra plus er der mulighed for at leje en privat p-plads i gården for kun 297 kr. om måneden.
En unik lejlighed med masser af sjæl og praktiske detaljer – perfekt til dig, der vil bo midt i byen uden at gå på kompromis med plads, lys og komfort.