Søger du en fireværelses lejlighed centralt i Fredericia, der er nyistandsat og virkelig godt indrettet og dertil meget velbeliggende lidt nord for voldanlægget - er dette måske noget for dig.
Du har både en Netto og en SuperBrugs under fem minutter fra lejligheden. Og har du børn, er der også nem adgang til både en skole og et børnehus. Vil du en tur på stranden, er der kun 800 meter ned til kysten ved Lillebælt.
Lejligheden ligger på første sal af en klassisk rødstensejendom fra 1950erne. Her er gode parkeringsforhold samt et fællesareal med stor græsplæne og et hyggeligt terrasse arrangement i midten. Ejendommen har også vaskekælder, tørrerum, cykelkælder samt private kælderrum.
Lejligheden præsenterer sig flot med hvidolieret massive bøgeparketgulve i hele lejligheden. Lejligheden er moderniseret med respekt for den oprindelige stil, hvor der fx er terrasso gulv på badeværelse og døre og låger er bevaret I den oprindelige stil.
Lejligheden er udstyret med en rummelig entré med indbyggede skabe til overtøj og sko.
Entréen fortsætter direkte ud i køkkenet, som er bestykket med et eksklusivt unoform køkken, med hvide låger og rammer af lyst egetræ. Bordplader i massiv egetræ og stål. Der er alt i moderne hårde hvidevarer, heriblandt en opvaskemaskine samt varmtluftovn.
Badeværelset er moderniseret med respekt for den oprindelige stil, hvor badekarret er bevaret, men hvor der er etableret en stor raindance bruser over badekarret, så man både kan nyde badekarret og bruser. Der er opsat nyt loft med led spots, stort spejl med lys.
I stuen får du et stor, lyst og hyggeligt opholdsrum. Det får lyset ind fra vest og har tilmed fransk altan, så det er nemt at åbne op og få lidt luft og nyde solen. Det ene af boligens tre værelser støder op til stuen og kan også anvendes som spisestue. Der er to værelser som vender ud mod henholdsvis øst og syd og er meget lyse.
Alt i alt en nydelig, rolig beliggende fireværelses lejlighed med en god indretning på en både fredelig og central adresse i Fredericia. I lejen er inkluderet fællesudgifter, som omfatter vicevært assistance, trappevask, saltning af stier/veje og græsslåning samt udv. vedligehold af bygningsmassen.