Jernbane Allé er en klassisk palæejendom, der har gennemgået en omfattende og kvalitetsbevidst totalrenovering. Moderne komfort, æstetik og funktionalitet er forenet i en helstøbt og harmonisk helhed. Lejligheden er opført med materialevalg i høj kvalitet – i et af Espergærdes mest attraktive kvarterer. Ved ankomst mødes man af et smuk hvidmalet palæ, omgivet af en parklignende have med varieret beplantning, plantagetræer, skulpturer og gode parkeringsforhold. En flisebelagt sti fører til hovedindgangen, mens bagsiden af ejendommen byder på en elegant trappeopgang med adgang til den originale hoveddør. Denne åbner op til en
rummelig og præsentabel hall belagt med marmor, hvor den klassiske arkitektur møder moderne forfinelse. Hallen giver adgang til d lejligheden på første sal. Den udbudte lejlighed udgør 132 m² fordelt på to plan og er indrettet med fokus på
både funktionalitet og stil. Boligen rummer et stort, åbent køkken-alrum og stue med mørke køkkenfronter, eksklusiv stenbordplade og messingdetaljer, der tilsammen
skaber et raffineret og tidløst udtryk. De store vinduespartier sikrer et generøst
lysindfald, og en indbygget kanap i stuen skaber et stemningsfuldt hjørne til eksempelvis spiseplads eller kontor. På denne etage findes desuden et stilrent
badeværelse med lyse naturfliser og mørkt badeværelsesmøbel samt et soveværelse
og adgang til en altan med udsigt til den rolige gårdsplads. Øverste etage rummer yderligere to værelser, et kontor samt endnu et badeværelse – alle i samme gennemførte designlinje. Lejligheden råder over to private parkeringspladser og privat brugsret til egen have. Ejendommen er centralt placeret i Espergærde – i gåafstand til både Espergærde
strand og havn, indkøb i Espergærde Centret , skoler, daginstitutioner og Kystbanestation. Området er kendt for sin høje livskvalitet, grønne omgivelser og
nærhed til både strand, skov og by.