Stor og flot 4-værelses lejlighed på 108 m2 og med flere originale detaljer. Lejligheden ligger på 3. sal i en fin ejendom, der er velholdt og velfungerende. Central beliggenhed i Esbjerg midtby.
Til lejligheden medfølger eget beboeligt loftsværelse på 4. sal. Værelset er lyst og isoleret og er med vindue og radiator. Ideelt til for eksempel hjemmekontor, gæsteværelse eller opbevaring.
Alle kvadratmeter i lejligheden er godt udnyttet – og lejligheden består af:
To store sammenhængende stuer adskilt af dobbeltdøre. Der er originale stuklofter, højt til loftet og flotte trægulve. Den ene stue er med en charmerende karnap, der giver masser af lys ind i stuen og et godt kig hen ad gaden.
Et stort og dejligt soveværelse med faste skabe og udgang til rummelig sydvestvendt altan. På altanen er der plads til bord og stole, en grill osv.
Et godt, lyst værelse, velegnet til kontor eller børneværelse.
Rummeligt, lyst køkken med god skabsplads, hårde hvidevarer samt plads til egen opvaskemaskine. I køkkenet er der også mulighed for at have en spiseplads.
Pænt, hvidt flisebadeværelse med gulvvarme og rummelig bruseniche. Der er desuden plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Rummelig entré/fordelingsgang.
Stuer, soveværelse, værelse og entré er med originale, afhøvlede og oliebehandlede plankegulve.
Desuden medfølger eget tørt kælderrum til opbevaring samt eget cykelskur (i gadeplan).
Aflåst gadedør med dørtelefon.
Internet og TV: tilslutning til bynet.
Bemærk, at huslejen er inkl. vand- og kloakafgifter.
Husdyr er ikke tilladt.