Nyopført lejlighed i Esbjergs nye bykvarter - VOGNSBØLHAVERNE
VOGNSBØLHAVERNES første etape, FIRKLØVERET, er færdig opført, og der er nu mulighed for at leje en 4 værelses stuelejlighed.
FIRKLØVERET består af i alt 32 lejligheder fordelt på 4 punkthuse med en fantastisk beliggenhed i naturskønne omgivelser med Vognsbølparken som nabo og tæt på Esbjerg centrum. Derudover er der kort afstand til Dyrehaven, Esbjerg Idrætspark og uddannelsesmiljøerne nord for bykvarteret. De fire nye punkthuse er en moderne fortolkning af de fire eksisterende bygninger, som tidligere lå på højskolegrunden
Lejligheden er moderne og lys og indrettet med et eksklusivt materialevalg - en lejebolig i høj kvalitet med både vinkøleskab, Quooker, alt i hårde hvidevarer og masser af skabsplads. Lejlighedens store vinduespartier og brede karme fungerer som naturlige siddenicher og skaber små oaser, hvor dagslyset og udsigten kan nydes året. Den rummelige terrasse på 17 m² fungerer som en naturlig forlængelse af boligen. Her kan udelivet nydes i rolige omgivelser med fri udsigt til de grønne arealer mellem punkthusene, som bidrager til en åben og harmonisk atmosfære.
Under det grønne bælte mellem FIRKLØVERET og næste etape i bykvarteret, LANDSBYEN, er der etableret en stor, lukket parkeringskælder, hvor man via trappe eller elevator kan tilgå lejlighederne i hvert punkthus. P-pladser kan lejes med Clever ladeboks ligesom der er mulighed for at leje en bred p-plads, en mc-plads.
I parkeringskælderen er der også mulighed for at leje mindre depotrum, og der er etableret aflåste cykelrum med skabe til opladning af cykelbatterier.
Bemærk venligst: HUSDYRHOLD ER IKKE TILLADT!
NB! Visualisering er fra 3-vær lejlighed med anden køkkenindretning.