Er du 50+ og drømmer om en rolig og komfortabel bolig i smukke omgivelser tæt på natur, hav og hyggeligt byliv?
Denne lyse og velholdte 3-værelses lejlighed i Ebeltoft Centrum tilbyder en unik kombination af komfort, tilgængelighed og en helt fantastik udsigt.
Lejligheden er beliggende i stueplan og har en skøn privat flisebelagt terrasse på ca. 25 kvm med uhindret udsigt over Ebeltoft Vig, Mols Bjerge og Fregatten Jylland. Her får du en bolig, hvor udsigten og omgivelserne virkelig skaber noget særligt.
Boligen indeholder entré med skabsplads, lyst badeværelse med bruseniche og plads til vaskesøjle samt et funktionelt køkken med god opbevaringsplads og hårde hvidevarer, herunder køle/fryseskab, komfur, keramisk kogeplade, emhætte og opvaskemaskine.
Lejligheden har udover stuen to værelser - et rummeligt soveværelse med god skabspladssamt et ekstra værelse, der egner sig perfekt som kontor, hobbyrum eller gæsteværelse.
Den lyse stue har et skønt lysindfald fra tre sider og direkte udgang til terrassen gennem dobbelte terrassedøre. Overalt i boligen er der parketgulve og lyse overflader, som giver et moderne og indbydende udtryk.
Ejendommen fremstår særdeles velholdt og tilbyder høj komfort og tilgængelighed med elevator, dørtelefon, automatiske døråbnere og handicapvenlige adgangsforhold. Til boligen hører privat parkeringsplads og depotrum i kælderen.
Derudover er der adgang til fælles faciliteter, herunder festlokale med køkken og gæsteværelser, som kan lejes efter behov. Der er adgang til fælles lukket gårdhave for ejendommens beboere, samt fælles cykelskur.
Ebeltoft er kendt for sin charmerende gamle bydel med brostensbelagte gader, bindingsværkshuse og hyggelig stemning året rundt - samtidig med at naturen og vandet er lige uden for døren.
BEMÆRK: Bebyggelsen er en 50+ ejendom, og det er et krav, at lejere er fyldt 50 år.