Alle boliger ligger centralt i Brande med gode indkøbsmuligheder, tæt på mange kulturtilbud og den flotte gågade med mange butikker.Boligforeningen har gildesal på Mosevænget, som beboerne kan leje til private fester.
Boligerne på Torvegade er i tre etager med udnyttet tag-etage. Boligerne er rustikke med afhøvlede plankegulve og fyldningsdøre. Nogle af boligerne har altaner og i opgang 15 er der elevator. Alle beboere kan nyde den hyggelig fælleshave.
På Blichersvej har etageejendommen gennemgået en omfattende renovering i 2013-14. Det har forbedret tilgængeligheden, blandt andet blev dørene bredere og de nye badeværelser blev større og rummeligere end før. I køkkenet er der indbygget keramisk kogeplads, Siemens køle/fryseskab og plads til en opvaskemaskine, som beboerne selv kan medbringe. I badeværelset er der mulighed for at installere vaskemaskine og tørretumbler. Renoveringen omfattede også nye radiatorer og varmesystem, nyt ventilationssystem med varmegenvinding samt forbedret isolering. I opgang 31-33 er der elevator og altangang.
Beliggenhed
I Brande er der mange kulturelle faciliteter, bibliotek, sportshal, golfbaner, kulturhuset Remisen samt store grønne områder med gode muligheder for gåture. Byen har et fint bycenter med mange butikker og en togstation med direkte tog mod København og Herning. Flere steder i byen og på gågaden i Brande er der udsmykket med gavlmalerier, skulpturer og der er en stor detaljerigdom i udformningen af belægning og belysning.
Beboerne
Der er en blandet beboersammensætning med både unge, familier og ældre beboere. På det årlige møde for alle afdelingens beboere beslutter beboerne alle forhold omkring afdelingens drift og husleje mv.
Indret dig som du vil
Du kan ændre boligens indretning, dog skal du først anmelde dine ønsker til ændringer i boligen. Når du flytter kan du få godtgørelse for forbedringer, som du selv har betalt.
Vedligeholdelse
Bebyggelsens ejendomsfunktionær vedligeholder de grønne områder og tager sig af mindre reparationer i boligerne. Der er også tilknyttet en driftschef, der sørger for den løbende vedligeholdelse af bebyggelsen.
For at kunne leje denne bolig, kræver det man er medlem af boligforeningen. På BoligPortal annonceres kun reelt ledige boliger uden eksisterende venteliste på annonceringstidspunktet. Venligst kontakt udlejer hvis du er interesseret i lejemålet.