Alle boliger ligger centralt i Brande med gode indkøbsmuligheder, tæt på mange kulturtilbud og den flotte gågade med mange butikker. Boligforeningen har gildesal på Mosevænget, som beboerne kan leje til private fester.
Boligerne på Mosevænget 2-16 ligger i to 3 etagers ejendomme. Bebyggelserne står over for en større renovering, vi forventer starter i 2023. Alle beboere kan nyde det store fælles græsområde, boldbanen og haven.
Boligerne på Ørbækvej ligger i en 3 etagers ejendom. Bebyggelsen står over for en større renovering, vi forventer starter i 2023. Alle beboere kan nyde det store fælles græsområde, boldbanen og haven.
Boligerne på Mosevænget 18A-H og 19-38 er rækkehuse med egen have og mulighed for at leje en carport. Der er en fælles legeplads og et fælles torv med gril. Rækkehusene står over for en renovering, vi forventer starter i 2023.
Boligerne på Nørremarken er rækkehuse med egen have og fællesområde med legeplads og boldbaner. Rækkehusene står over for en renovering, vi forventer starter i 2023.
Kløvermarken er rækkehuse fra 1991 med egen have.
Beliggenhed
I Brande er der mange kulturelle faciliteter, bibliotek, sportshal, golfbaner, kulturhuset Remisen samt store grønne områder med gode muligheder for gåture. Byen har et fint bycenter med mange butikker og en togstation med direkte tog mod København og Herning. Flere steder i byen og på gågaden i Brande er der udsmykket med gavlmalerier, skulpturer og der er en stor detaljerigdom i udformningen af belægning og belysning.
Beboerne
Der er en blandet beboersammensætning med både unge, familier og ældre beboere. På det årlige møde for alle afdelingens beboere beslutter beboerne alle forhold omkring afdelingens drift og husleje mv.
Indret dig som du vil
Du kan ændre boligens indretning, dog skal du først anmelde dine ønsker til ændringer i boligen. Når du flytter kan du få godtgørelse for forbedringer, som du selv har betalt.
Vedligeholdelse
Bebyggelsens ejendomsfunktionær vedligeholder de grønne områder og tager sig af mindre reparationer i boligerne. Der er også tilknyttet en driftschef, der sørger for den løbende vedligeholdelse af bebyggelsen.