Beliggenhed
Boligerne er beliggende i en samlet etagebebyggelse i Bramming bymidte,700 m fra togstation og 1,2 km til skole.
Boligerne
De fleste boliger med indgang fra gadeplan har adgang til egen have med terrasse.Lejlighederne beliggende i gadeplan er velegnet for personer med nedsat gangfunktion.
Der er køleskab, komfur og emhætte. Er lejemålet forberedt til opvaskemaskine, vaskemaskine eller tørretumbler må du gerne selv tilslutte disse. Kræver installation af opvaskemaskine, vaskemaskine eller tørretumbler andet end kun tilslutning må dette kun ske efter skriftlig tilladelse fra boligforeningen og for egen regning.
Der findes desuden fælles grønne arealer i bebyggelsen.
Beboerne
Der er en blandet beboersammensætning i afdelingen.
Indret dig som du vil
Du kan frit indrette dig som du vil og forbedrer du boligen kan du få op til 100.000 kr. i godtgørelse ved fraflytning. Vedligeholdelse
Bebyggelsens ejendomsfunktionær vedligeholder de grønne områder og tager sig af mindre reparationer i boligerne. Der er også tilknyttet en inspektør, der sørger for den løbende vedligeholdelse af bebyggelsen.
For at kunne leje denne bolig, kræver det man er medlem af boligforeningen. På BoligPortal annonceres kun reelt ledige boliger uden eksisterende venteliste på annonceringstidspunktet. Venligst kontakt udlejer hvis du er interesseret i lejemålet.