Velkommen til en bolig, der ikke bare tilbyder kvadratmeter, men en hel livsstil.
Her får du 153m2 af de bedste kvaliteter kombineret med en 76m2 stor privat tagterrasse mod øst.
Lejligheden ligger på 1. sal og er skabt til dig, der ønsker rummelighed, komfort og moderne design, i hjertet af Billund.
Stuen og køkkenet flyder elegant sammen i ét stort leverum, med store vinduespartier og udgang til tagterrassen.
De tre værelser er lyse, regulære og indretningsvenlige, og planløsningen giver mulighed for f.eks. soveværelse, børneværelse, gæsteværelse eller hjemmearbejdsplads - alt efter behov.
Boligen har både walk-in garderobe i forbindelse med soveværelset samt et separat depot.
De lyse trægulve og det enkle formsprog skaber en rolig og moderne atmosfære.
Badeværelset er stort og funktionelt, og rummer toilet, bruseniche, vask samt vaske- og tørrerumbler.
På den store private tagterrasse får du et uderum der fungerer som en naturlig forlængelse af stuen og giver dig både udsigt, luft og lys.