Her er muligheden for at flytte på landet.
Lejligheden ligger i en tidligere staldbygning, men er indrettet og isoleret som en ny bolig.
Ikke-ryger lejlighed.
Egen indgang til entré, som giver adgang til badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, til soveværelse og stort værelse med egen udgang, og til stuen, med kontorhjørne og dobbeltdør til køkken med adgang til gårdsplads.
Køkkenet er indrettet med indbygningsovn, køleskab, induktionskogeplader og opvaskemaskine - og masser af skuffer og skabsplads.
Til lejligheden hører desuden ca. 40 kvm terrasse samt parkeringsplads for egne køretøjer.
Internetforbindelse kan etableres.