Lys og funktionel 4-værelses lejlighed med en god planløsning og effektiv udnyttelse af pladsen. Her får du entré, åbent køkken-alrum og stue i forlængelse, samt tre separate værelser med god plads til både seng og opbevaring. Badeværelset har bruseniche og vaskemaskine/tørretumbler.
SideBySide byder på moderne nybyggede lejeboliger midt i Viby med fokus på komfort og kvalitet. Der er flotte gulve, køkken fra Invita med Siemens-hvidevarer og moderne badeværelser med Siemens vaskesøjle. Denne bolig har desuden egen altan med udsigt til gårdhaven.
Som beboer får du adgang til grønne fællesområder, gårdhave, tagterrasser med orangeri og udendørs træningsfaciliteter. Der kommer også Lidl i stueetagen, så indkøb er lige ved hånden.
Beliggenheden er central med letbane og busser tæt på, og Aarhus C kan nås på ca. 15 minutter på cykel.
En skøn bolig til familien eller dig, der gerne vil bo sammen med venner.
Kontakt os for en fremvisning.
OBS: Billederne er ikke fra den pågældende bolig, men plantegningen er retvisende.