Totalrenoveret lejlighed med altan – klar til indflytning
Denne attraktive lejlighed blev totalrenoveret i sommeren 2025 og fremstår i dag moderne og indflytningsklar. I forbindelse med renoveringen er der etableret nye gulve, nyt badeværelse, nyt køkken samt nye skabe overalt i boligen.
Lejligheden byder velkommen i en stor og indbydende entré med god indbygget skabsplads. Herfra er der adgang til køkkenet, som er fuldt udstyret med alle hårde hvidevarer, det ene af lejlighedens to værelser samt det stilrene badeværelse med separat bruseniche.
Den rummelige stue har et dejligt lysindfald og direkte udgang til en sydøstvendt altan, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Fra stuen er der adgang til lejlighedens andet værelse.
Begge værelser har en god størrelse og giver plads til både seng og skabsarrangement, hvilket gør boligen velegnet til både par, singler eller som delelejlighed.
OBS. Billederne er fra lejligheden stod klar før de nuværende lejere flyttede ind.