Velkommen til Ceresbyen – her får du en lys og moderne 3-værelses lejlighed med en attraktiv beliggenhed midt i Aarhus C.
Lejligheden byder på et stilrent køkken i åben forbindelse med opholdsrummet, hvor der er god plads til både spiseområde og sofahjørne. De store vinduespartier giver et dejligt lysindfald, og de rå betonvægge kombineret med de lyse trægulve skaber et moderne udtryk.
Boligen har en god planløsning med to værelser, som kan bruges som soveværelse, kontor eller børneværelse. Badeværelset fremstår flot og funktionelt med separat bruseniche samt vaskesøjle.
Som beboer i ejendommen får du adgang til en skøn fælles tagterrasse. Derudover er der et fælleslokale, som kan lejes til arrangementer, fødselsdage eller hyggelige sammenkomster.
Ceresbyen er en populær og moderne bydel i Aarhus C med kort afstand til caféer, indkøb, uddannelsesinstitutioner og byens mange tilbud. Her bor du centralt, men samtidig i et område med en rolig og hyggelig stemning tæt på både Aarhus Å, Botanisk Have og Den Gamle By.
En oplagt bolig til dig, der ønsker en moderne lejlighed med gode fællesfaciliteter og en central beliggenhed i Aarhus.
*Billederne er fra en lignende bolig i samme ejendom. Plantegningen er retvisende.
Kontakt os endelig for en fremvisning!